Ofte stillede spørgsmål
Vi hjælper gerne med dit spørgsmål. Måske du kan være heldig at finde svaret i vores ofte stillede spørgsmål nedenfor.Spørgsmål vedr. festtelte
Hvor stort et telt skal jeg bruge ?
Størrelsen af det telt du skal bruge afhænger selvfølgelig af hvor mange mennesker I bliver, men også hvordan du indretter teltet mht. borde og stole. Indretter du f.eks med aflange borde, kan du have flere mennesker siddende i teltet, end hvis du indretter med runde borde. Derudover skal du også afgøre, om der skal være plads til andet end gæster såsom buffet, gavebord, dansegulv mv.
Tager man udgangspunkt i siddende gæster, er tommefingerreglen at man skal beregne følgende:
- 1 – 1,5 m2 pr. person ved aflange borde
- 1,5 – 2 m2 pr. person ved runde borde
Størrelse | Areal | Kapacitet aflange borde | Kapacitet runde borde |
4×8 meter | 32 m2 | 25 – 30 personer | 16 personer |
5×8 meter | 40 m2 | 35-40 personer | 32 personer |
5×10 meter | 50 m2 | 45-50 personer | 40 personer |
6×12 meter | 72 m2 | 60-70 personer | 64 personer |
Hvor meget koster det at leje et telt
Prien på leje af et festtelt hos Lavpristelte.dk, afhænger af om det blot er et telt der skal lejes, eller om der skal gulv, borde og stole med. Nedenfor ser du en oversigt over lejepriserne på festtelte.
Størrelse | Lejepris | Lejepris inkl. gulv | Lejepris inkl. gulv, borde og stole |
4×8 meter | 1.295 kr | 2.295 kr. | 3.195 kr. |
5×8 meter | 1.595 kr. | 2.995 kr. | 3.995 kr. |
5×10 meter | 1.795 kr. | 3.495 kr. | 4.495 kr. |
6×12 meter | 2.795 kr. | 4.795 kr. | 5.995 kr. |
Se mere her
Hvor lang tid tager det at sætte et telt op ?
At sætte et telt op fra Lavpristelte.dk er ikke en svær opgave, men kræver dog alligevel at man er mere end én person, da det både er stort og vejer en del. Jo flere man er jo hurtigere bliver det selvfølgelig.
Her er vore anbefalinger til antal personer og den tid man skal regne med når man sætter et telt op fra Lavpristelte.dk
Størrelse | Antal personer | Arbejdstid |
4×8 meter | 2 personer | 1-1,5 time u. gulv 1,5-2 timer m. gulv |
5×8 meter | 2 personer | 1-1,5 time u. gulv 1,5-2 time m. gulv |
5×10 meter | 2 personer | 1-1,5 time u. gulv 15,-2 time m. gulv |
6×12 meter | 3 personer | 2-2,5 time u. gulv 2,5-3 time m. gulv |
Kan man varme et telt op når det er koldt udenfor ?
Man kan sagtens varme et festtelt fra Lavpristelte.dk op selvom det er koldt udenfor. Man skal selvfølgelig sørge for, at der ikke er åbent et sted hele tiden, for så slipper varmen hurtigt ud. Den tykke teltdug på 550 g./m2 holder lidt på varmen sammenlignet med de tynde udgaver, man kan købe billigt i diverrse byggemarkeder. Til de flest af vores telte anbefaler vi 2 gasovne og til det største, vil 2-3 stk. være det rigtige afhængig af temperaturen udenfor.
Hvor meget vind kan et festtelt holde til ?
Der er ikke nogen fast regel for hvor meget vind et festtelt kan klare før det flyver væk. Jo mere åbent teltet er, jo mere vind kan få fat i det. Ligeså har størrelsen på teltet også en betydning når vinden får fat. Generelt anbefaler vi ikke at man har telte opsat når vinden overstiger 10 m/sek.
Til alle telte medfølger kraftige jordspyd på 60 cm. og tilhørende barduner med en brudstyrke på 800 kg. som fungerer som ‘stormsikring’. Jordspydende er beregnet til at bankes ned i jorden når teltet er opsat på græsplænen. Opstilles teltet på fast underlag såsom terrasse, indkørsel, vej mv. er det vigtigt at teltet stormsikres på anden vis – evt. med de medfølgende barduner.
Er teltene hos Lavpristelt.dk certificeret ?
Nej.
Reglerne for certificering vedrører alene telte over 100 m2 eller flere etager, hvilket ingen telte hos Lavpristelt.dk er og derfor ikke kræver certificering.
Vil du læser mere præcist om reglerne så findes der en vejledning fra bygge & boligstyrelsen her.
Spørgsmål vedr. gulv til festtelt
Hvilken type gulv bruger man til et festtelt ?
Hos Lavpristelt.dk har vi kun én type gulv, der efter vores mening også er den bedste slags. Vi udlejer alene et kratigt plastgulv i koksgrå, der er kendetegnet ved at blive sat sammen med et unikt kliksystem.
Gulvet består hovedsageligt af plader der er 1 x 0,5 meter og er derfor nemt at transportere på diverse trailere.
Se hvor nemt man lægger gulvet her:
Spørgsmål vedr. borde og stole
Hvor mange kan sidde ved et aflangt bord
De aflange borde hos Lavpristelte.dk har målene 183 x 76 cm. og egner sig til 6 personer – 3 på hver side. Det anbefales IKKE at sætte nogle ved bordenderne, da bordben er i vejen og bordets dybde på 76 cm, besværliggør placeringaf tallerken for enden sammen med de 2 almindelige pladser, der er i samme ende.
Hvor mange kan sidde ved et rundt bord
De runde borde hos Lavpristelte.dk er 160 cm. i diameter og egner sig til 8 personer. Med slanke stole kan man sidde 9 ved bordet men anbefalingen er 8 personer.
Spørgsmål vedr. leje af udstyr hos Lavpristelte.dk
Hvor lang tid lejer jeg udstyr hos Lavpristelte.dk ?
Langt de fleste fester holdes i weekenden. Derfor har Lavpristelte.dk designet konceptet til dette, således at man normalt har udstyr fra onsdag til mandag.
Enkelte uger om året er festerne mange og liggende på andre dage end i weekenden (store bededag og Kr. Himmelfarts dag), og de uger er det normalt, at man lejer udstyr fra tirsdag til mandag.
Står man og skal holde fest på andre dage end i weekenden (ofte sølvbryllupper og studenterfester), er det ofte muligt at ændre lejeperioden. Dog er det individuelt om dette lader sig gøre, hvorfor du som kunde bliver nødt til at spørge hvordan det kan lade sig gøre.
Er der fortrydelsesret på leje af udstyr hos Lavpristelt.dk ?
Når du bestiller udstyr hos Lavpristelte.dk reserveres udstyret til dig og lejes ikke ud til andre. Ca. 1 måned inden lejedatoen, modtager du en faktura på lejen, med en betalingsfrist på 8 dage. Frem til denne forfaldsdato kan du frit annullere din bestilling og dermed undlade at betale fakturaen. Efter denne forfaldsdato er din bestilling bindende og du skal betale for lejen, uanset om du afhenter udstyret eller ej.
Se evt. lejebetingelserne her.
Rengøring ?
Alt udstyr lejet hos Lavpristelte.dk skal efter endt lejeperiode returneres i rengjort stand. Det betyder:
- Festtelte: Tagdug og sider vaskes og tørres for pollen, fugleklatter, græs, jord mv. og fremstår rengjort.
- Gulv: Gulv vaskes/spules på overside og underside for jord, øl/sodavand mv.
- Borde & stole: Borde vaskes af på overflader og bordben. Stole vaskes på bordben for jord mv. og overfladen sikres at være rengjort for eventuelle rester der er tabt på hynder mv.
Er der forsikring inkluderet i lejen ?
Når du lejer udstyr hos Lavpristelte.dk er det dig som kunde, der har ansvaret for, at det lejede ikke bliver beskadiget. Det er derfor dig selv eller din egen forsikring, der skal dække i tilfælde af at et telt mv. bliver beskadiget i din varetægt.
Oplever du at et telt blæser væk ved kraftig vind, eller ved forkert/manglende stormsikring, er det ligeså dig selv eller din egen forsikring der dækker eventuelle skader.
Ofte er de skader vi ser i småtingsafdelingen, hvilket vi løser løbende ved at udskifte defekte dele. Det er derfor yderst sjældent at et helt telt bliver bbeskadiget og skal udskiftes.